Igår havde Nanna fået en veninde halskæde som hun kunne bruge til, at udvælge den første det skulle med på tøsetur. Nanna valgte at tage Christel med og Christel valgte mig. Det havde jeg også håbet på, da jeg vil gøre alt for at hjælpe de to piger på hotellet. Det ingen hemmelighed at mit hjerte er i deres gruppe ♡

Jeg skulle vælge mellem Monique og Sasha velvidne om at den ene måtte blive hjemme. Det var faktisk slet ikke et svært valg, Sasha havde været fortaler for, at få Monique ind på hotellet igen frem for Theis, i den tro at Monuqie så skulle ud til næste parcermoni. Dette skete som bekendt ikke, og derfor var Monique nu en del af pigegruppen. Jeg havde allerede luret, at drengene ikke var interesseret i at smide Monique ud igen. Og derfor var hun i mine øjnene en ligeså vigtig del af gruppen, som Sasha var. Derfor skulle Monique selvføgelig med. Jeg havde haft chancen for, at lære Sasha at kende og nu måtte jeg vise overfor Monique, at jeg accepterede hende og derfor skulle hun selvføgelig med. Hvis pigerne sidste onsdag ikke havde ladet sig presse, så Theis var røget, ja så havde tingene selvføgelig set helt anderledes ud. Men når man har sagt A, må man også sige B.

Monique var i mine øjne min største konkurrent derinde, og derfor holdte jeg hende tæt. Jeg vidste også at Monique var en stærk spiller der kunne få ting til at ske, så at holde mig uvenner med hende ville i det lange løb vær min sikre død. “keep your friends close but your enemies closer” (Skal dog lige tilføjes at Monique er en af mine tætte veninder den dag Idag, jeg lukker meget sjældent folk helt ind, men hun tog mig med storm på meget kort tid ღ)

Nu bliver det spændene at se hvem der ryger på den her.

På paradise hotel kan alt jo bide en i røven til sidst ヅ

♡

Puha …. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har gruet for at se aftenens afsnit, jeg har krydset fingre for at Tv3 havde klippet sandheden frem, så ikke jeg fremstod som den onde snyder, der smed min bedste ven ud. KÆMPE DRAMA! Dog kredit til tv3 for at vise meget af sandheden, jeg vil dog fortælle i denne blog præcist hvad der skete, også det i ikke har set.

Theis og Monique er i fare, og det skal ud i en afstemnning. Det er ikke nogen hemmelighed, at det ville være det rene selvmord for mig, at ønske Monqiue inde frem for min bedste ven Theis. Monuqie har stået med min partner Kasper H, og pigerne ville være i fare torsdag. Jeg havde lovet Theis at gøre ALT for at hjælpe ham, hvilket jeg i den grad gjorde. Jeg brugte hele dagen på at diskutere og stå imod min egen gruppe, ved at forsvare Theis og fortælle pigerne, at vi intet havde at miste ved at sende Monique hjem, tværtimod ville vi bare selv være i fare. Frederikke var med mig langt henne af vejen, og hvis hun ikke havde givet sig, havde stemmerne været nok. Desværre får drengene presset pigerne, og trods jeg stadig står imod, får jeg klart af vide, at jeg er velkommen til at hjælpe Theis, men uanset hvad ryger han, da Frederikkes stemme så havde smidt ham hjem, også ville jeg bare selv ryge næste dag. (Mafia metoder) Dvs. havde jeg støttet Theis var han røget ligemeget hvad, fordi Frederikke så havde smadret hans sidste kranie – også havde jeg stået uden partner imorgen til parcermonien. Jeg havde intet valg. Selvfølgelig har tv3 klippet det så det ligner, at det er mig, der har den afgørende stemme (DRAMA DRAMA) og jeg KÆMPEDE for at holde tårene tilbage. Samtdig var jeg også nødt til at spille skuespil, for at min gruppe ikke skulle lure at jeg i virkeligheden ville gøre ALT for Theis, for det ville jeg. Det der gjorde allermest ondt på mig var, at Theis ikke selv havde forstået at der intet var at gøre. Det knuste mig fuldstændig, at han forlod hotellet i uvished, og jeg ikke kunne få lov at forklare, jeg havde faktisk en følelse af at jeg slet ikke havde lyst til at være en del af spillet mere. Så hårdt tog det på mig.

 Det folk herhjemme måske ikke forstår er, at det her spil er så meget mere end de 30 min. I ser om dagen. Vi er oppe af hinanden 24 timer i døgnet og deler alt mellem himmel og jord. Vi skaber nogen bånd man slet ikke gør herhjemme, da vi dernede kun har hinanden. Det kan godt være, at jeg kun har været på hotellet i 5 dage, men det bånd jeg fik til Theis, var helt helt helt unikt. Jeg var tryg ved ham og han var den første jeg kom til når jeg havde det både skidt og godt. Jeg har faktisk aldrig mødt et menneske jeg klingede så godt med på så kort tid. Jeg vil gå så langt at sige, at Theis for mig gjorde hele turen værd.

Jeg og hotellet kommer til at lide et kæmpe savn nu, og om jeg overlever i morgen når nu vi piger har skudt os selv i foden og er i fare igen, det er et godt spørgsmål…

Men en ting er helt sikkert, det bliver aldrig det sammen igen uden Theis  ♥

       ❤——————————————————————————–❤

Så er jeg tjekket ind på det lækre hotel, og jeg skal da lige love for det mærkeligt at se sig selv på tv! Jeg jo ikke vant til at se mig selv udefra, det skal jeg godt nok lige vænne mig til. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke krummer tæer til tider ツ

Nu jeg jo ikke en pige der bærer make up særlig tit, hvilket man også ser i nede i Mexico. Det rigtigt grænseoverskridende for mig, at vise mig selv foran hele Danmark fuldstændig blottet som en anden Gurli Naturlig. Men det er den person jeg er, og jeg er ikke typen der følger strømmen, jeg er mig selv 110%.  Jeg har aldrig været stor fan af falske øjenbryn,vipper og hvad der ellers er – Ikke at jeg ikke syntes det klæder nogen, for det gør det bestemt, men det bare ikke mig… Jeg elsker at gøre noget ud af mig selv, men i 40 graders varme er det for mig ikke lykken at være smurt ind i makeup. Så #nomakeup #iwokeuplikethis og hvad der ellers findes af hashtags for at være naturlig, er hvad i kan forvente at se ❀

Som i kunne se i torsdagens afsnit, er jeg ikke helt tilfreds med min gruppe placering, og går allerede der med tanker om at ville over i den lille gruppe. Jeg følte at den lille gruppe havde brugt meget mere tid på at lære mig at kende end den gruppe jeg faktisk stod i .. Om det ændre sig vil i snart finde ud af!

Følg med på mandag                                                                                                                                                                                 

ღ

30 timers flyvning, ventetid og ingen søvn senere, lander jeg endelig i Mexico. Nu kunne det KUN gå for langsomt med at få hentet mine kufferter og finde en seng. Da jeg kommer ned i ankomsthallen, står der en mand med er skilt hvor der står: “Isabella Paradise hotel”  YES tænker jeg, efter 30 timer som Palle alene i verden i forskelige lufthavene og fly er jeg endelig nået frem. Den søde mand viser mig hen til en lækker bil, hvor han stikker et brev i hånden på mig. Brevet er fra TV3, hvor der står: velkommen, og at manden nu vil køre mig hen på et hotel, hvor jeg kan få slappet af før jeg skal tjekke ind på  Paradise hotel, og at køreturen tager 3-4 timer. Puha, de 30 timer var ingenting i forhold til at, jeg nu endnu engang skulle køre 3-4 timer, jeg havde jo nok sat mig for, at nu var rejsen slut og nu ku jeg få sovet. Nå, men vi kørte afsted og jeg faldt i søvn, og jeg vågnede først da vi ankom til mit midlertidig hotel. Jeg kan huske at, jeg får lagt mine ting, klokken er nok 16:00 og jeg falder omkuld og vågner først næste morgen.. Da jeg vågner er jeg naturligvis sindssygt sulten. Jeg havde sovet 15 timer uden at spise, og var stadig Palle alene i verden på et hotel og i en by, som jeg ikke engang havde været rundt i. Jeg går ned i lobbyen og snakker med de sødeste hotel ejere, der forstår at jeg er sulten og viser mig et rigtig hyggeligt sted. Her får jeg så lækker morgenmad og helt frisk lækker juice. Byen er lille og så hyggelig med en lækker strand, det sådan en by, hvor man lever efter solen, når den går ned er alt dødt og når den står op er alle i gang. En deltageransvarlig ringer til mig og fortæller, at de kommer forbi og hilser i løbet af dagen. Da de kommer får vi spist noget frokost nede på stranden og jeg får af vide at jeg ikke kan få informationer om, hvornår jeg skal tjekke ind, men at jeg bare skal slappe af og nyde opholdet, og det gør jeg! Jeg får gået nogen lange ture på stranden, badet og får snakket med en masse mennesker. Men dagene kunne godt blive lange da jeg var meget alene i verden, og intet viste om hvornår jeg fik opkaldet med at, det nu var tid til at tjekke ind på Paradise hotel… Jeg fik virkelig lært at hvile i mig selv, bare slappe af og leve i nuet, uden at vide hvad dagen bringer. Det var faktisk fantastisk! Jeg havde overhovedet ikke travlt med af tjekke ind, for jeg følte allerede at jeg levede i luksus! Men pludselig kom opkaldet, og jeg vidste nu af det var ved at være tid!

♡

Du skal være med i Paradise Hotel Part 1!

Ja, det jo ikke længere nogen hemmelighed at jeg er deltager i paradise hotel 2015! Og hvordan skete lige det? Jo, jeg blev i maj sidste år kontaktet af en carster bag programmet, som spurgte om jeg kunne tænke mig at deltage. Jeg har, som tidligere nævnt, kendskab til forløbet med castinger, kontrakten osv da jeg tilbage i 2011 var igennem det hele og slap gennem nåløjet. Jeg kan huske jeg læste beskeden og tænkte “nej tak” og lukkede den igen..

Efter nogen dage gik der ligesom en engel og en djævel op i mig, en på hver side, djæven sagde “hvad har du at miste? Det en oplevelse du kun får engang! Og hvad så om du er 23 år, du er stadig ung, gratis oplevelse, måske venner for livet” Englen sagde “niks, alle de fordomme om det program, det kan ødelægge din fremtid, du for gammel nu, det slet ikke noget for dig, du for fornuftig til det pjat, hvad vil folk ikke tænke, et program hvor folk bliver udstillet, du er klogere” Det var et stort dilema oveni mit hoved i mange mange dage.

Nogen dage efter kom jeg på arbejde og så, at jeg havde 4 ugers ferie til gode. Det måtte være et tegn, de skulle da bruges, og det skulle de da i Mexico! Men hvad så? Med 4 ugers ferie kunne jeg umuligt være med i hele programmet. Jeg fik snakket med TV3 om at jeg absolut max kunne være bortrejst 4 uger, da jeg helst skulle beholde mit arbejde. Og det lykkedes, jeg skulle afsted, dog ikke fra start.. Jeg havde da mine tanker omkring positive og negative sider ved ikke at være en del af “holdet” fra start, man danner jo bånd og tillid til hinanden, og det at være den “nye pige” i klassen, det aldrig nemt! Jeg havde et hav af overvejelser oppe og vende i mit hovede, det var jo ikke fordi jeg stod nede i netto og skulle vælge mellem letmælk eller minimælk. Jeg skulle tage et valg, der på alle måder kunne påvirke resten af mit liv .. Men jeg sprang ud i det, og før jeg vidste af det havde jeg pakket mine kufferter og sad i min venindes bil på vej mod lufthavnen med hjertet helt oppe i halsen og 10000 tanker oppe i hovedet, en blandning af spænding og frygt, for hvad mon jeg egentlig havde sagt ja til? Kontrolfreaken i mig blev for alvor sat på en kæmpe prøve! For det eneste jeg med sikkerhed vidste var, at næste stop var flyet mod Mexico …. !