Du skal være med i Paradise Hotel part 2

30 timers flyvning, ventetid og ingen søvn senere, lander jeg endelig i Mexico. Nu kunne det KUN gå for langsomt med at få hentet mine kufferter og finde en seng. Da jeg kommer ned i ankomsthallen, står der en mand med er skilt hvor der står: “Isabella Paradise hotel”  YES tænker jeg, efter 30 timer som Palle alene i verden i forskelige lufthavene og fly er jeg endelig nået frem. Den søde mand viser mig hen til en lækker bil, hvor han stikker et brev i hånden på mig. Brevet er fra TV3, hvor der står: velkommen, og at manden nu vil køre mig hen på et hotel, hvor jeg kan få slappet af før jeg skal tjekke ind på  Paradise hotel, og at køreturen tager 3-4 timer. Puha, de 30 timer var ingenting i forhold til at, jeg nu endnu engang skulle køre 3-4 timer, jeg havde jo nok sat mig for, at nu var rejsen slut og nu ku jeg få sovet. Nå, men vi kørte afsted og jeg faldt i søvn, og jeg vågnede først da vi ankom til mit midlertidig hotel. Jeg kan huske at, jeg får lagt mine ting, klokken er nok 16:00 og jeg falder omkuld og vågner først næste morgen.. Da jeg vågner er jeg naturligvis sindssygt sulten. Jeg havde sovet 15 timer uden at spise, og var stadig Palle alene i verden på et hotel og i en by, som jeg ikke engang havde været rundt i. Jeg går ned i lobbyen og snakker med de sødeste hotel ejere, der forstår at jeg er sulten og viser mig et rigtig hyggeligt sted. Her får jeg så lækker morgenmad og helt frisk lækker juice. Byen er lille og så hyggelig med en lækker strand, det sådan en by, hvor man lever efter solen, når den går ned er alt dødt og når den står op er alle i gang. En deltageransvarlig ringer til mig og fortæller, at de kommer forbi og hilser i løbet af dagen. Da de kommer får vi spist noget frokost nede på stranden og jeg får af vide at jeg ikke kan få informationer om, hvornår jeg skal tjekke ind, men at jeg bare skal slappe af og nyde opholdet, og det gør jeg! Jeg får gået nogen lange ture på stranden, badet og får snakket med en masse mennesker. Men dagene kunne godt blive lange da jeg var meget alene i verden, og intet viste om hvornår jeg fik opkaldet med at, det nu var tid til at tjekke ind på Paradise hotel… Jeg fik virkelig lært at hvile i mig selv, bare slappe af og leve i nuet, uden at vide hvad dagen bringer. Det var faktisk fantastisk! Jeg havde overhovedet ikke travlt med af tjekke ind, for jeg følte allerede at jeg levede i luksus! Men pludselig kom opkaldet, og jeg vidste nu af det var ved at være tid!

♡